WeBible

1 - Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.

2 - Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.

3 - Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.

4 - Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.

5 - Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!

6 - Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.

7 - Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?

8 - Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?

9 - Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

10 - Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.

11 - Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?

12 - Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.

13 - Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!

14 - Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.

15 - Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!

16 - Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!

17 - Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.

18 - Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.

19 - Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.

20 - Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

21 - Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!

22 - Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!

23 - Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!

24 - Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

25 - Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?

26 - Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.

27 - Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,

28 - skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.